AI-kapløbet afgøres ikke kun i modellerne

Vi står ved begyndelsen af en ny epoke.

En af de vigtigste drivkræfter er kunstig intelligens. Teknologien er allerede ved at ændre, hvordan vi arbejder, hvordan virksomheder bliver bygget og drevet, hvordan viden bliver skabt og anvendt, og hvordan samfund organiserer sig. Konsekvenserne vil kunne mærkes i uddannelse, arbejdsmarked, økonomi, kultur, institutioner og den globale magtbalance.

Det afgørende spørgsmål er derfor ikke længere, om forandringen kommer, men hvor dybt den går, hvor hurtigt den sker, og hvilke konsekvenser den får.

Udviklingen går allerede så hurtigt, at virksomheder, institutioner og samfund på flere områder har svært ved at følge med de nye muligheder.

Samtidig er kunstig intelligens kun én del af et bredere teknologisk skifte. Kvantecomputing, bioteknologi, robotteknologi og nye energiteknologier kan hver især skabe gennembrud med vidtrækkende konsekvenser. Når flere af disse teknologier udvikler sig parallelt, kan de tilsammen accelerere forandringen yderligere.

Det er derfor mere præcist at se den tid, vi går ind i, som noget større end en AI-revolution.

Det er et epokeskifte, hvor teknologi ændrer nogle af de grundlæggende betingelser for, hvordan mennesker lever, arbejder, organiserer sig og skaber værdi.

Det er det verdensbillede, resten af dette manifest tager udgangspunkt i.

Europa står i en vanskelig position.

Jeg tror ikke, at vi kommer til at vinde det globale AI-kapløb på de samme præmisser som USA og Kina. Det betyder ikke, at Europa skal opgive ambitionen om at udvikle egen teknologi, forskning og AI-kapacitet. Tværtimod. Men vi bliver nødt til at forholde os realistisk til vores udgangspunkt.

Udviklingen af de førende AI-modeller er i dag koncentreret omkring især USA og Kina. USA har opbygget et markant større investerings- og skaleringsøkosystem omkring AI, mens Kina har opbygget en stærk kapacitet inden for modeller, forskning og industriel anvendelse.

Europas succes bør derfor ikke alene defineres af, om vi kan bygge en europæisk pendant til OpenAI, Anthropic eller de største kinesiske aktører. Det forspring, der allerede er opbygget, kan vise sig meget vanskeligt at indhente.

Samtidig har Europa valgt en mere omfattende og regelbaseret tilgang til kunstig intelligens end eksempelvis USA. Der er gode grunde til at stille krav til sikkerhed, privatliv og ansvar. Men hvis reglerne bliver for vanskelige eller omkostningstunge at omsætte i praksis, risikerer vi at gøre det sværere for europæiske virksomheder at tage teknologien i brug og skalere den.

Udfordringen er derfor ikke, at Europa stiller krav til teknologien. Udfordringen er, om vi kan omsætte ansvar, regulering og standarder til rammer, som virksomheder faktisk kan arbejde og innovere indenfor.

Det er på den baggrund, vi skal være skarpere på, hvor Europa faktisk kan skabe en styrkeposition.

For værdien af kunstig intelligens bliver ikke kun skabt i udviklingen af modellerne. Den bliver også skabt i evnen til at omsætte teknologien til økonomisk, organisatorisk og samfundsmæssig værdi.

Europa bygger måske ikke verdens stærkeste kunstige intelligens. Men vi kan have en ambition om at blive blandt de bedste til at omsætte og forankre kunstig intelligens i virksomheder og samfund.

Det er en anden konkurrence. Den handler om vores evne til at tage de teknologier, der bliver udviklet, og omsætte dem til produktivitet, konkurrenceevne og stærkere virksomheder og institutioner.

Europa har nogle forudsætninger, der kan være værdifulde i den konkurrence. Ikke fordi vi allerede har bevist, at vi er bedre til at forankre AI end andre, men fordi vi har en stærk industriel base og en tilgang, hvor mennesker, ansvar, robusthed og bæredygtighed spiller en central rolle.

Industry 5.0 er et konkret udtryk for den tilgang.

Industry 5.0 erstatter ikke Industry 4.0. Digitalisering, data, automatisering og produktivitet er fortsat afgørende. Men perspektivet udvides med et større fokus på mennesket, robusthed og bæredygtighed.

Det interessante er ikke betegnelsen i sig selv, men idéen om, at Europas teknologiske ambition ikke kun skal handle om hvilken teknologi vi udvikler, men også om hvor gode vi bliver til at bygge virksomheder og samfund, der kan skabe varig værdi med den.

Det er ikke en defensiv position, hvor vi accepterer at være teknologisk bagud. Det er en offensiv ambition om at blive exceptionelt gode til at få kunstig intelligens til at fungere, skabe værdi og blive forankret i den virkelige verden.

Europas fordel er ikke, at vi allerede er bedre til at forankre AI. Europas mulighed er, at vi kan gøre evnen til at forankre AI på en produktiv, menneskecentreret og robust måde til en strategisk styrkeposition.

Hvis Europas mulighed skal realiseres, skal det i sidste ende ske i virksomhederne.

Det afgørende er ikke kun, om europæiske virksomheder får adgang til de samme AI-modeller og værktøjer som deres amerikanske eller kinesiske konkurrenter. Det afgørende er, hvor gode de bliver til at gøre teknologien til en integreret del af kerneforretningen.

Det kræver mere end at tage nye værktøjer i brug eller automatisere enkelte arbejdsopgaver. Kunstig intelligens skal tænkes ind i den måde, virksomheden organiserer arbejdet på, opbygger og anvender viden, træffer beslutninger og fordeler opgaver mellem mennesker og teknologi.

Det er forskellen på at bruge AI og på at forankre AI i virksomheden.

ChatGPT kan gøre medarbejderen hurtigere. Det gør ikke nødvendigvis virksomheden klogere.

Når AI primært bruges af den enkelte medarbejder, kan produktivitetsgevinsten være betydelig. Men den viden, de arbejdsmetoder og de gode instruktioner, der udvikles gennem arbejdet, bliver ikke automatisk til en fælles styrke for organisationen.

Det kræver et fælles AI- og vidensfundament, hvor virksomhedens viden, data, arbejdsgange, instruktioner og erfaringer kan bruges på tværs af organisationen og af både mennesker og AI.

Det handler ikke om at dokumentere alt. Det handler om at gøre virksomhedens vigtigste viden til et aktiv, som organisationen kan bruge, bevare og bygge videre på.

Virksomhedens viden giver AI kontekst. AI gør virksomhedens viden operationel.

Jo bedre teknologien forstår den konkrete virksomheds viden, processer og erfaringer, desto større værdi kan den skabe. Samtidig kan AI gøre den eksisterende viden lettere at finde, anvende og bringe i spil dér, hvor der er brug for den.

Det har en direkte forretningsmæssig værdi.

Virksomheden bliver mindre personafhængig, fordi vigtig viden ikke i samme grad forsvinder, når medarbejdere forlader organisationen. Nye medarbejdere kan hurtigere bygge videre på det, virksomheden allerede ved. Og gode arbejdsmetoder kan blive en fælles styrke frem for individuel knowhow.

Over tid betyder det, at virksomheden ikke kun bliver mere produktiv. Den bliver bedre til at lære og kan skabe mere med den viden og de ressourcer, den allerede har.

Når kunstig intelligens bliver en del af kerneforretningen, bliver det samtidig nødvendigt at tænke bredere end automatisering og effektivitet.

Industry 5.0-perspektivet handler netop om, hvordan organisationen designes omkring teknologien. Hvilke opgaver bør automatiseres? Hvor er menneskelig faglighed, dømmekraft, kreativitet og ansvar fortsat afgørende? Og hvordan bygger man en virksomhed, der både bliver mere produktiv og mere robust over tid?

For europæiske virksomheder skal transformationen samtidig fungere inden for de europæiske rammer for ansvar, data, governance og regulering.

Udfordringen er ikke at vælge mellem regulering og innovation. Det er at gøre de europæiske krav til en naturlig del af den måde, systemer, processer og ansvar bliver designet på. Hvis compliance først bliver noget, der lægges oven på løsningen bagefter, bliver det vanskeligere både at implementere og skalere teknologien.

Det fælles fundament bliver endnu vigtigere, efterhånden som AI går fra primært at assistere medarbejdere til selv at kunne udføre større dele af arbejdet.

En AI-agent, der skal arbejde på virksomhedens vegne, har brug for den samme organisatoriske kontekst: viden, processer, instruktioner, ansvar og klare rammer for, hvornår et menneske skal involveres.

Jo mere arbejde teknologien kan udføre, desto vigtigere bliver det derfor, hvad virksomheden har bygget omkring den.

Det er den organisatoriske transformation:

At gøre kunstig intelligens til en del af kerneforretningen. At forankre virksomhedens viden, arbejdsgange og erfaringer i et fælles fundament. Og at bygge organisationer, hvor mennesker og AI sammen kan skabe mere værdi, samtidig med at virksomheden bliver klogere, mere robust og mindre personafhængig.